Substantiv, maskulin
der Lärm
ضَجَّةٌ [ج. ضجات]
Verb
lärm: Präsens, 1. Person, Singular von lärmen   volle Konjugation  
lärmen {lärmte ; gelärmt}
lärmen {lärmte ; gelärmt}
lärmen {lärmte ; gelärmt}
relevante Treffer
ähnliche Treffer
lärmig (adj.)
lärmarm (adj.) , {tech.}
lärmarm (adj.) , {tech.}
die Lärmpitta (n.) , {Zoo}
بيتا صاخب {عالم الحيوان}
die Lärmscheu (n.) , {psych.}
رهاب الضوضاء {علم نفس}