Noun, masculine
der Keim [pl. Keime]
بَذْرَةٌ [ج. بذر]
der Keim [pl. Keime]
der Keim [pl. Keime]
جُرْثُومَةٌ [ج. جَرَاثِيمُ]
der Keim [pl. Keime] , {med.}
مُمْرِضٌ [ج. مُمْرِضَاتٌ] ، {طب}
der Keim {bot.}
بَتِيلَة {نبات}
Verb
keim: Präsens, 1. Person, Singular von keimen   volle Konjugation  
keimen {agr.}
أنْبَت {زراعة}
keimen {agr.}
بَرْعَمَ {زراعة}
related Results
similar Results
die Keime (n.) , Pl.
keimarm (adj.) , {biol.}
keimarm (adj.) , {med.}
keimfrei (adj.) , {med.}
die Keimzahl (n.) , {ecol.}
die Keimbahn (n.) , {med.}
der Keimling (n.) , {Eng.}
keimfrei (adj.) , {med.}
die Keimzelle (n.) , {med.}
das Keimblatt (n.) , {bot.}