Verb
تَلَبُّثٌ خما. لازم، م. بحرف تَلَبَّثَ   |  لَبِثَ المضارع المعلوم : هي تَلْبَثُ
bleiben {blieb ; geblieben}
verharren {verharrte ; verharrt}
Noun
تَلَبُّثٌ مص. تَلَبَّثَ تَلَبَّثَ